Tøjkrise: 13 råd og smarte tips til at komme ud af en tøjkrise

Tøjkrise
Tøjkrise
Når en tøjkrise først rammer, er den svær at kommer ud af. Det føles frustrerende og er lige til at rive sig selv i håret over. Til trods for at du sikkert står foran et klædeskab der bugner af tøj, er der bare intet der føles rigtigt.

Når du står midt i en tøjkrise bliver du sikkert irriteret og føler en smule afmagt, hvilket godt kan resultere i at du får en smule ondt af dig selv. En tøjkrise finder også altid sted på dårlige tidspunkter, oftest inden du skal ud ad døren om morgenen eller skynde dig til fest. 

Når du står foran dit klædeskab og har en tøjkrise, er det en god idé lige at træde et skridt tilbage og puste ud, og starte forfra. Det kan tit hjælpe på alle de frustrerende og opgivende tanker der opstår. 

De tanker og frustrationer kvinder oftest oplever i forbindelse med en tøjkrise, får du listet her. Det kan være at du kan nikke genkendende til nogle af dem, hvis ikke alle. 

  • Jeg er blevet for tyk til alt mit tøj
  • Jeg har jo intet tøj, selvom det vælter ud med kjoler og topp idet du åbner skabet
  • Jeg trænger til nyt tøj, men har ingen penge til at shoppe
  • Alt mit tøj er jo grimt, slidt og beskidt
  • Hvorfor har jeg kun købt grimme kjoler
  • Det roder for meget, så jeg kan ikke finde noget – jeg må hellere rydde op
  • Det hele føles forkert at have på, det kradser og klør

Red dig ud af tøjkrisen ved at benytte disse 5 simple råd

# 1: Sweateren der fnulrer

Har du en yndlingssweater, som bliver ved med at fnulre, hvilket ikke ser pænt ud, kan du let komme det til livs ved at benytte en tættekam. Tag blot tættekammen og red din sweater forsigtigt til alt fnulret er væk.

# 2: Strømpebukser der revner

Der er ikke noget mere træls end at opdage at ens nylonstrømpe er løbet sig en tur. Du kan forhindre at dine nylonstrømper løber, ved at spraye dem med hårlak inden du tager dem på.

# 3: Skjorten der krøller

Har du en skjorte som let krøller, særligt i kraven og har du ikke tid eller lyst til at stryge den, kan du hurtigt fixe problemet med et glattejern. Et glattejern fungerer nogenlunde på samme måde som et strygejern. 

# 4: Gule pletter på den hvide T-shirt

Har du fået gullige pletter på din hvide T-shirt eller top under armhulen, kan du komme citronsaft på pletterne inden du vasker den. 

# 5: Hår fra dyr over det hele

Hvis dit tøj er fyldt med hår fra din hund eller kat kan det godt se beskidt ud, især på sort tøj. Kan du ikke finde en fnugrulle, vil du kunne fjerne hårene ved at trække en nylonstrømpe over en hårbørste og anvende den som fnugrulle.  

Undgå tøjkrisen: Ideer til din garderobe

For at undgå enhver tøjkrise er det en god idé altid at have en masse basiselementer i din garderobe. Ved at have en basis garderobe kan du sammensætte, benytte lag på lag metoden, mixe og matche efter dagens humør. På den måde har du tøj til enhver anledning. 

Derfor bør du altid have disse 3 stykker tøj i din garderobe:

Skinny Jeans

Skinny jeans, særligt i sort, er gode at have liggende i klædeskabet. Et par sorte skinny jeans kan nemlig bruges til enhver anledning; både til hverdag og til fest. De kan nemlig matches med alt, selv en lang kjole er god til et par skinny jeans. 

Hvid T-shirt

Den hvide T-shirt er en klassiker, hvorfor du sikkert allerede har en eller flere liggende i din garderobe. Med en hvid T-shirt kan du benytte dig af lag på lag metoden, hvor du tager enten en kjole eller top udover eller blot bruge den hvide T-shirt til en nederdel eller et par jeans. 

Sort kjole

Ved at have en sort kjole i din garderobe vil du aldrig gå galt i byen. Den sorte kjole kan bruges til alt, både fest og hverdag, hvorfor den er et must have i enhver kvindes garderobe. Den er let at kombinere med andre elementer, og skal den piftes op til fest kan du let gøre det ved blot at lægge en farverig makeup og tage et par stilletter på til. 

5 tips til at undgå enhver tøjkrise

Tip 1: Ryd ud i dit klædeskab

En af de største årsager til en tøjkrise er hvis du har for meget tøj at vælge imellem. Bugner din garderobe med tøj, er det nok på tide at rydde ud i alt dit tøj. Det kan nemlig være besværligt at beslutte sig, hvis du har for mange valgmuligheder.  

Tip 2: Læg tøj frem inden du går i seng

Oftest opstår en tøjkrise om morgenen, lige inden du skal på ud ad døren for at nå på arbejde. Det kan derfor være en god idé at lægge et sæt tøj frem aftenen forinden, hvor du også har mere overskud og tid til at finde et flot outfit. 

Tip 3: Hvad skal du lave i dag? 

Idet du står midt i en tøjkrise, bør du stille dig selv det spørgsmål; hvad skal jeg egentlig i dag, og hvad kræver det af tøj? Skal du eksempelvis til et møde eller til jobsamtale bør du selvfølgelig gøre dig nogle overvejelser i forhold til påklædning. 

Skal du ikke noget som kan have betydning for din påklædning, kan du slappe lidt af, vælge et outfit du har lyst til at have på og kun kigge på hvad vejret dikterer. 

Tip 4: Bed dine veninder om hjælp

Har du stirret dig helt blind på din garderobe og mangler du inspiration til nye ideer og outfits kan det være en idé at spørge en veninde om hjælp. Hun vil se din garderobe med nye øjne hvilket kan give dig inspiration, så du føler, at du får en helt ny garderobe. 

Tip 5: Når du shopper nyt tøj

Når du skal ud og have nyt tøj, så køb det sikre valg. Du bør heller ikke hoppe med på enhver trend, da tøjet højst sandsynligt ender med at ligge bagerst i skabet efter du kun har brugt det en gang, hvis du overhovedet får det brugt. 

Tip 6: Find inspiration på nettet

En tøjkrise er sjældent så alvorlig, at et ordentligt inspiration ikke kan afværge den. Du kan eksempelvis tænde for din studiecomputer, tablet eller telefon og klikke dig ind på Instagram, Pinterest eller en modeblog, og du vil få uanede muligheder for at søge inspiration til, hvordan du kan kombinere forskellige styles.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fik du set disse artikler?